- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ekstra bestillinger på superjumbo fra Airbus

Australske Qantas har bestilt otte ekstra af Airbus' storm-omsuste superjumbo A380, skriver Borsen.dk

Airbus har haft mere end svært ved at styre sit A380-projekt uden om vanskeligheder. Adskillige forsinkelser af de første leverancer af verdens største passagerfly har kostet selskabet milliarder og fået flyselskaber til at genoverveje sine forudbestillinger.



Men søndag var der endelig lidt godt nyt. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg meddelte Qantas, at det har afgivet en ordre på yderligere otte styk A380 til en anslået værdi af 14 mia. kr.

Den nye ordre kommer oven i de 12 styk, Qantas i forvejen er skrevet op til, og som skal leveres inden 2015.



I samme ombæring bestilte Qantas også fire af Airbus’ A330-200-fly.



Ifølge en analytiker fra finanshuset JPMorgan Chase, som Bloomberg har talt med, er den nye ordre en gedigen tillidserklæring til Airbus.

Skrevet af