- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Eks-minister kalder sommerhusregel pinlig

I regeringspartiernes bagland går ét ord igen, når dette den særlige danske sommerhusregel skal beskrives: Dobbeltmoral.

Tidligere indenrigsminister og folketingsmedlem fra Venstre Britta Schall Holberg finder det »uanstændigt«, at Danmarks opretholder ordningen. Og hun har svært ved at se, at Danmarks kyster skulle være udsat for et større pres end eksempelvis Bulgariens og Spaniens kyststrækninger, hvor danskere og andre udlændinge har opkøbt huse.

»Det er meget dobbeltmoralsk. Den regel bør vi få fjernet nu. Retten til at købe sommerhus i andre lande er en frihed, som tusindvis af danskere benytter sig af, når de køber huse i Bulgarien, Berlin, Spanien, Sverige og Tyrkiet – men samtidig kæmper vi for at udlændinge ikke skal have den samme frihed hos os.



Det er nærmest pinligt. Det mærkelige er, at vi ikke har noget imod, at danskere køber sommerhus og lejer det ud til tyskere hele året – tyskerne må bare ikke eje,« siger Britta Schall Holberg, siger hun til 24timer



Venstres Ungdom mener, at sommerhusreglen bør afskaffes, og formanden kritiserer de danske toppolitikere for at støtte reglen og samtidig selv købe sommerhus i udlandet.



»Det er dobbeltmoralsk, at danske politikere køber helt vildt i udlandet og samtidig ikke vil have, at udlændinge køber her,« siger formand Karsten Lauritzen.



»Det er typisk dansk. Vi er helt vilde med at købe feriebolig i Sydfrankrig og Bulgarien. Men vi kan ikke lide, hvis nogle bulgarere køber feriebolig hos os. Det er sgu da dobbeltmoralsk og uanstændigt. Det kan vi ikke være bekendt,« siger han.



Også andre partifæller i Folketinget kritiserer, at udlandsfarerne ikke vil røre ved den danske særregel. Venstres turismeordfører, Troels Christensen, siger, at han forstår alle følelserne knyttet til særreglen. Men han understreger samtidig, at den danske praksis bør tages op til fornyet debat – så snart som muligt.


Skrevet af