- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere hotelværelser i provinsen på vej

Hotelkæder som First Hotels og Choice Hotels, Cab Inn og Zleep kigger på udvidelser i provinsen

Efter at København de senere år har oplevet en gigantisk vækst i antallet af nye hotelværelser, står provinsen for tur. Flere af de store hotelkæder har på ny taget planer om ekspansion op og vurderer for tiden mulighederne i byer som Odense, Vejle, Horsens, Kolding, Aalborg og Hjørring.
Det er især kæder som First hotels og Choice, som vil være landsdækkende, men også mindre kæder står på spring, for eksempel lavpriskæderne Cab Inn og Zleep.
Lavprismarkedet er endnu uopdyrket i det meste af provinsen, og mulighederne er der. Især i trekantsområdet Vejle-Kolding-Fredericia, vurderer Zleep-direktør Peter Haaber. ”Provinsen er meget interessant, og der er mange steder, hvor vi gerne vil bygge nye hoteller,” fortæller han.
Det bakkes op af indehaver af Nordic Hotel Consulting, Knud Larsen, som siger om provinsmarkedet, at der er et hul – især i budgetsegmentet.
(Jyllands-Posten 31.08.2005)

Skrevet af