- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Forlænget samarbejde mellem SUN-AIR og BA

SUN-AIR of Scandinavia og British Airways kan i år fejre 10-års jubilæum for franchisesamarbejdet, og kontrakten er netop blevet forlænget med yderligere tre år.

SUN-AIR flyver fra Billund, Århus og Aalborg til 11 udenlandske destinationer i Storbritannien, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Belgien, Tyskland og Tjekkiet.

”Det er med stor glæde, vi har forlænget vores franchiseaftale med British Airways med yderligere tre år. De sidste 10 års samarbejde med British Airways har været med til at sikre den stærke position vi har i dag, og jeg er stolt af at arbejde sammen med et af verdens bedste luftfartsselskaber. Der er ingen tvivl om, at British Airways’ styrke også styrker SUN-AIR,” siger Niels Sundberg, direktør i SUN-AIR.

Franchisesamarbejdet mellem SUN-AIR og British Airways indebærer, at alle SUN-AIR’s fly og uniformer fremstår i British Airways farver og flyvningerne sker i BA-regi. Den nye tre-årige aftale mellem SUN-AIR og British Airways gælder frem til 1. april 2009.

Skrevet af