Restaurant Robertos, der tidligere hed Vejlegården, har tegnet overenskomst med fagforeningen 3F, og dermed er fire års faglig strid slut, skriver Fagbladet 3F.
Restaurant Robertos, der tidligere hed Vejlegården, har tegnet overenskomst med fagforeningen 3F, og dermed er fire års faglig strid slut, skriver Fagbladet 3F.
Selskabet bag restauranten, Det Gode Selskab Vejlegården, driver selv restauranten, som tidligere blev forpagtet af restauratør Amin Skov.
”Vi har været glade for den konstruktive dialog med 3F. Vi har fundet en fornuftig løsning for begge parter og glæder os til samarbejdet”, siger direktør Thomas Christensen fra Det Gode Selskab Vejlegården ifølge avisen.dk.
Flere erhvervsdrivende og politikere støttede Amin Skovs ret til overenskomst med fagforeningen Krifa ved at spise frokost på restauranten og give deres støtte i medierne.
Hos 3F er man glade for, at det endelig er lykkedes at få en aftale på plads: ”Vi er glade for, at vi har fået overenskomst med vores nabo, Robertos. Og vi er tilfredse med, at der er kommet en arbejdsgiver, som vi har et godt samarbejde med”, siger gruppeformand Henning Laigaard Troelsen til fagbladet 3F.