- STANDBY.dk - https://standby.dk -

4,8% passagervækst i Europa

Flyselskaber, der er med i European Regions Airline Association (ERA), har i gennemsnit haft en passagervækst i 2011 på 4,8% i forhold til 2010, hvor væksten fra året før var på 2,5%.

 

Selv om tallene er glædelige må det erindres, at askeskyerne i 2010 betyder en reelt lavere vækstrate.

 

Den gennemsnitlige load factor i 2011 steg til 66,9% fra 66,4% i 2010, hvilket viser, at flyselskaberne er gode til at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen. Til gengæld er væksten i RPK faldet betydeligt fra 7,4% i 2010 til 4,3% i 2011.  Væksten i ASK er forblevet uændret 4,1%.

 

Generaldirektør Mike Ambrose fra ERA siger:

"ERA selskaberne fortsætter med at vise deres evne til at tilpasse sig det konstant skiftende marked, men vi er langt fra at nå tidligere tiders niveauer.  Mere end nogensinde er der behov for, at de europæiske luftfartsmyndigheder og de nationale regeringer anerkender vigtigheden af flytransport for at fremme den økonomiske vækst og forenkle branchens muligheder for vækst i stedet for at tynge den med flere skatter og afgifter”.

Skrevet af Flemming Juul