- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Glædelig jul og godt nytår fra Take Off

Take Off har fremgang på alle fronter, noterer Take Offs adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør, Karsten Madsen, som også har et par juleønsker til politikerne på Christiansborg samt til virksomhedslederne i rejse- og turistbranchen…

Kære læser, annoncør og samarbejdspartner,



Jeg vil gerne sende dig en julehilsen fra Take Off, som på alle fronter kan mærke fremgang. Vi kommer med et fint regnskab, der har givet mulighed for at tilbagebetale de lån, som bladets ejerkreds forstrakte virksomheden med for nogle år siden.



Det er ikke mindst de seneste måneder, der har løftet omsætning og overskud til et for året samlet bestemt tilfredsstillende niveau.



Vi er også blevet flere til at løse opgaverne. En studentermedarbejder er tiltrådt og om få dage kan vi offentliggøre navnet på vor kommende salgskonsulent, der sammen med salgschef Helle Jakobsen og Iben Lauridsen skal sikre vore kunder den optimale service og udvikle nye forretningsområder.



Vi går det ny år i møde med en solid optimisme, der blandt andet bygger på, at inden vi har nået jul ser det ud til, at i januar har solgt svarende til vore budgetforventninger.



På vort nye forretningsområde – salg af analyser og meningsmålinger til rejsebranchen i samarbejde med A&B Analyse i Odense – har vi allerede i januar nået hele årets budgettal!



Selv vil jeg gerne sige tak for at fået mulighed for at opleve en branche, hvor der er højt til loftet, masser af spændende mennesker og stort gå-på-mod.



Generelt rejser danskerne mere og mere. Det giver rekordresultater i denne tid. På den hjemlige front kan byer som København og Trekantsområdet glæde sig over stor turistfremgang.

Fra Bornholm melder de, at tyskerne er på vej tilbage som sommerhusgæster. I hvert fald ligger man i forhåndsreservationer i disse langt over niveauet fra sidste år.

Og tænk at Tivoli skulle nå dertil, at man ligefrem opfordrede danskerne til ikke at besøge Haven i weekenden – på grund af pladsmangel som følge af turisttilstrømningen!



Et par ønsker så jeg gerne opfyldt det kommende år: politikerne på Christiansborg skal få øjnene op for det danske turisterhvervs enorme betydning for samfundsøkonomien og ikke mindst regionalpolitikken.

Politikerne i regioner og de nye store kommuner skal udvikle deres turistkoncepter til gavn for en lokale beskæftigelse og indtjening.

Og virksomhedslederne i rejse- og turistbranche skal ikke kommer til at bruge den aktuelle medvind som en sovepude, men tværtimod benytte tiden til udvikling, nytænkning og nye samarbejder.



Det er, når der er råd til fejltrin og eksperimenter, at en branche skal turde træde nye stier. Det kræver også en professionalisering af branchens ledelse og medarbejdere. Det kræver efteruddannelse og dygtiggørelse og nye redskaber i værktøjskassen til at løse de opgaver, der byder sig til.



Det er ikke kun på Take Offs vegne, jeg er optimist. Men de stærkt stigende daglige brugertal på vores online, den voksende interesse for at annoncere, de nye forretningsområder, de nye tiltag på online og i Take Off magasinet, der er på vej, og det forstærkede samarbejde med en del af aktørerne i branchen, gør det vanskeligt at bevare pessimismen.



Men fremtidstroen skyldes også, at jeg i rejsebranchen har mødt så mange kompetente og dygtige – og ikke at forglemme – hyggelige kolleger og konkurrenter, at det nok skal gå alt sammen.



For som tidligere statsminister Poul Schlüter engang sagde: ”Det kan gå op. Det kan gå ned. Men det skal nok gå!”



De bedste hilsener med ønsket om en

God Jul og Godt Nytår



Karsten Madsen

Adm. direktør og ansv. chefredaktør

Skrevet af