- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dansk rejsebureau slap for kritik af reklamefilm

Radio- og TV-nævnet frikendte Bravo Tours for at diskriminere svenskere i tv-reklame. ”Vi ville ikke fornærme nogen,” siger Bravo Tours til Take Off.

Denne sekvens og den efterfølgende speak: “Med Bravo Tours skal du ikke tænke på, hvordan din rejseleder lyder – vi taler dansk alle sammen,” stødte en svensk seer i en sådan grad, at han klagede til det danske Radio- og Tv-nævn, skriver epn.dk

Svenskeren fandt reklamen fornedrende, racistisk og diskriminerende mod svenskere.



Radio- og TV-nævnet offentliggjorde mandag sin kendelse, hvor Bravo frifindes for overtrædelser af reklamebekendtgørelsen.



“Det er reklamens budskab er at gøre seerne opmærksomme på, at Bravo Tours – i modsætning til andre rejseselskaber – udelukkende anvender dansktalende rejseledere, for at undgå sprogbarrierer,” hedder det i nævnets vurdering.



I en kommentar til Radio- og TV-nævnets kendelse, siger Bravo Tours’ salgs- og marketingsdirektør, Tina Hyldgaard, til Take Off:

”Kendelsen var, hvad vi havde forventet. Vi vil ikke nedgøre nogen – svenskere kan jo også have svært ved at forstå os danskere. Vi er frygtelig kede af, at den svenske seer blev trist over vores reklamefilm, det var bestemt ikke vores hensigt.”



HB

Skrevet af