- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Du er fyret…

Den besked – sagt med pænere ord – har mindst 60 medarbejdere, ”indianere” som chefer, fået den seneste måned på danske rejsebureauer. En af dem var produktchef i Billetkontoret gennem 13 år…





”Det var selvfølgelig et chok, da vores adm. direktør, mandag i sidste uge kaldte mig til møde og fortalte, at jeg var opsagt. Ingen chefer nyder at fyre medarbejdere og Jesper Schou er bestemt ingen undtagelse.”



Det siger Karen Boye (foto), som i alle sine 13 år hos Billetkontoret var produktchef hos Danmarks største turoperatør. Hun har i dag, fredag, sidste arbejdsdag hos Billetkontoret. Også de andre 10 opsagte medarbejdere hos Billetkontoret er nu stoppet.



”Jeg vidste godt, at vi havde problemer og derfor sandsynligvis stod foran en opsigelsesrunde. Men man bliver selvfølgelig chokeret over, at man selv bliver ramt,” siger Karen Boye, som var en af Billetkontorets mest kendt medarbejdere.



Efter jungletrommerne havde lydt i rejsebranchen om, at Karen Boye var blandt de ramte hos Billetkontoret, ”har jeg fået nærmest en million mails med søde hilsener og ønsker om alt det bedste fremover.”



Hvad ”fremover” indebærer, ved hun endnu ikke.



”Der har allerede været nogle følere, men det er langt fra sikkert, at det ender med fast job. Lige nu tænker jeg mig om – måske skal jeg være konsulent med opgaver af produktionsmæssigt karakter,” siger hun.



Inden Karen Boye kom til Billetkontoret var hun produktionschef hos det daværende Dane-Tours med Fjernøsten som speciale.



Hendes karriere rejsebranchen begyndte hos British Airways i 1973, derefter fulgte Maersk Travel, Crown Tours, Globetrotter og Dane-Tours; alle bureauer som i dag ikke eksisterer mere under eget navn.



55-årige Karen Boye har været glad for sin tid hos Billetkontoret.



”Billetkontoret har et rigtig godt ry hos leverandørerne. Regninger bliver betalt til tiden, aftaler overholdt og man snyder ikke på vægten. Det har skabt en tillid, der i dag er vigtigere end nogen siden. Gammeldags dyder som et godt ry og rygte er vigtige for rejsebureauer,” siger hun.



HB


Skrevet af