- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere fyldte SAS-sæder

Kombinationen af et reduceret antal udbudte stole og det nye lavpriskonceptet med enkeltbilletter bærer nu frugt – kabinefaktor frem for tredje måned i træk

Siden juni har SAS haft flere passagerer end håbet, og den gennemsnitlige belægning, som i maj lå på 60,9 procent, er gået frem til 70,8 procent i oktober. Det skyldes dels en reduktion af udbudte sæder og dels det nye koncept med enkeltvejsbilletter til lavpris, som kunderne har taget rigtig pænt imod. Det er også nødvendigt, for med de billige enkeltbilletter skal omkring i gennemsnit 70 procent af sæderne være belagt, for at det kan hænge sammen økonomisk.
Selvom den nye strategi har gjort SAS til en konkurrent til lavprisselskaber som Sterling, easyJet og Ryanair, vækker det ingen bekymring hos Ryanair-chefen, Michael O’Leary, der siger, at ”det eneste, SAS er god til, er at tabe penge. Hvis SAS når overskud i år, er det rent held.” Efter hans mening burde SAS indføre lavere udgifter, nedsætte priserne og blive mere effektive. ”Det handler om at sænke priserne og på den måde få fat i kunderne,” siger O’Leary ifølge Dagens Industri.
(Berlingske Tidende, Børsen og Jyllands-Posten 08.11.2005)

Skrevet af