SAS åbner i dag mellem København og nordsvenske Arvidsjaur i hjertet af Lapland. Byen, som de færreste sikkert kender, byder på vildmark og gode skimuligheder for langrendsentusiaster.
Men ruten åbnes primært fordi Arvidsjaur har en biltestbane, hvor Opel, Mercedes og BMW lufter deres nyeste modeller under ekstreme vintervilkår.
”Med Arvidsjaur prøver vi at dyrke et anderledes nichemarked. Der er et potentiale – og nu vil vi se, om vi kan få både naturelskere og bilproducenter på samme fly, siger SAS Danmarks adm. direktør, Susanne Larsen.
Beslutningen om ruten er bl.a. taget efter dialog med tyske bilproducenter, som rejser til Arvidsjaur for at benytte byens biltestbane.
København – Arvidsjaur er planlagt som en vinterrute med sidste flyvning 25. marts.
Der bliver to ugentlige flyvninger (mandag og fredag) med en MD80 med plads til 150 passagerer.