- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Oneworld peger fingre af konkurrenterne

Kun medlemmerne af Oneworld-alliancen fik samlet overskud sidste år. Der var samlet milliardtab hos de to andre alliancer, Skyteam og Star, siger Oneworld.

Ifølge Oneworld blev det samlede resultat for alliancens medlemmer sidste år et overskud på 1,5 milliarder dollars.



Omvendt blev det samlede resultat, siger Oneworld, et tab hos medlemmerne af Star Alliancen på 2,2 milliarder dollars og tæt på 7 milliarder dollars hos SkyTeams medlemmer.



Oneworld tæller American Airlines, British Airways, Qantas, Iberia, Cathay Pacific, LanChile, Finnair og Aer Lingus. Ungarske Malev er på vej ind i det gode selskab.



Oneworlds medlemmer betjener 600 destinationer i 134 lande med 8.000 daglige flyvninger – i fjor havde alliancens medlemmer 230 mio. passagerer



Og som første alliance tilbyder den nu elektroniske billetter på hele sit netværk.

Skrevet af