- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Københavns Lufthavn gør mere for kvinder

Antallet af butikker i Københavns Lufthavn er vokset 10 % de seneste år – men lufthavnen er ikke på vej til at blive et tyrkisk gedemarked, forsikrer kommerciel direktør Henrik Busch (billedet), som bl.a. vil tilgodese det stigende antal kvindelige rejsen

Med restauranter og cafeer har Københavns Lufthavn ca. 60 salgssteder. Posthuset lukkede efter ny huslejeforhøjelse og sidste år – i dag er der også butik på det sted.



”Vi har fået 10 % flere butikker og salgssteder de seneste år, bl.a. Danmarks største 7-Eleven mellem Terminal 2 og 3. Lufthavnens nye australske ejere følger vore planer om at opdatere sortimentet, bl.a. til de kvindelige rejsende,” siger Henrik Busch til Take Off og tilføjer:



”Kvinder udgør nu 44 % af lufthavens passagerer, dét tal er de seneste 5-8 år steget fra 34 % til altså 44 %. Dels er det forretningskvinder, men også kvinder som rejser sammen på fx. småferier.”



Blandt de nye butikker i lufthavnen er Maersk Airs tidligere billetkontor i Terminal 3 omdannet til butik. Men næste år bliver den til en cafe når Metroen kommer til lufthavnen.



Blandt nyhederne i lufthavnens transithal er Gant- og Sand-butikker, en butik med ure og briller, dametøj fra Esprit ligesom butikken med rav-smykker er vendt tilbage.



Lufthavnens butikker omsætter for to milliarder kr. om året, heraf står delvist toldfrie Nuance for 750 mio. kr.

De tre mest købende nationaliteter i lufthavnen er nordmænd fulgt af danskere og islændinge.



I gennemsnit har en passager i lufthavnen 71 minutter, cirka halvdelen er transitpassagerer. Pristjek sikrer, at lufthavnens prisniveau ikke er højere end i København down town.



HB

Skrevet af