- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Jørgen Lindegaard forlader SAS til efteråret

Formanden for SAS Egil Myklebust beklager, ingen officiel udtalelse om, hvornår en afløser skal tage over.

SAS chefen i de seneste fem år, Jørgen Lindegaard, har valgt at slutte sin periode i flyselskabet til efteråret. Nøjagtigt hvornår vides ikke, men han har seks måneders opsigelse.



”Bestyrelsen beklager meget. Lindegaard har gjort et fremragende stykke arbejde for vort selskab. Det har været et af de mest vanskelige topjobs i Skandinavien. Vi har haft stor respekt for Lindegaards åbne og direkte management stil,” siger formanden for SAS, Egil Myklebust.



”Jeg vil gerne takke alle SAS ansatte for de fem år. Jeg føler, at tiden er inde til, at en ny koncernchef kan tage over. Jeg vil gerne tage andre udfordringer op nu,” sagde Lindegaard, inden han gik til pressemøde tirsdag eftermiddag.



Nu går jagten ind på en ny præsident efter den første dansker på posten nogensinde.



Fra SAS Danmark siger adm. direktør Susanne Larsen: Jeg er oprigtigt ked af, at Jørgen Lindegaard har valgt at sige stop.

Skrevet af