Årsregnskabet viser nu en omsætning på over en milliard kroner, og passagertallet steg med 31 procent.
Cimber Air klarede sig flot i det forløbne regnskabsår, og tror også at væksten kan fortsætte. Omsætningen steg med 21 procent, og der var 31 procent flere passagerer. Årets resultat blev 46 mio. kr. mod 17 mio. kr. årets før.
“Vi har i en periode, hvor andre fokuserer på lavpriser, fastholdt vort serviceniveau over for kunderne. Det er blevet positivt modtaget, både hos nye og gamle kunder og har betydet, at vi har fået endnu flere passagerer, ” fastslår adm. direktør Jørgen Nielsen (foto).
For det kommende år forventer Cimber Air fortsat vækst i et marked, hvor konkurrencen næppe bliver mindre, og brændstofpriserne vil ligge på et dyrt niveau.
Det får Cimber Air- chefen til at fastslå, at den gennemsnitlige billetindtægt skal op samt at flyparken skal udnyttes endnu bedre.
Det tætte samarbejde med SAS om wetlease med fire CR J fly er også en fornuftig forretning for det sønderjyske selskab, som i dag råder over 22 fly mod 16 i sidste regnskabsår.