- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Filmdiva døbte nyt krydstogtskib

Det store italienske krydstogtselskab MSC har netop navngivet sit nyeste skib, MSC Fantasia, der med plads til ca. 4.000 passagerer er blandt rederiets største.

Den aldrende italienske filmdiva Sophia Loren er som altid hos MSC Cruises gudmor for skibet, navngivningen skete i går i Napoli, som er hjemhavn for MSC Cruise.



MSC Fantasia byder bl.a. på en Formel 1-simulator, en VIP-afdeling, MSC Yacht Club, med 99 suiter, et 1.500 kvm. spa-område, et teater med plads til 1.700 gæster, fem restauranter, fire pools, et kasino og en kæmpe vandrutsjebane, der snor sig over to dæk.



MSC Fantasia sejler på sin jomfrusejlads i juleferien – næste år sejler skibet i Middelhavet til Grækenland, Egypten, Tunesien, Frankrig og Spanien.



Det 333 meter lange skib vejer 133.500 tons, har en besætning på 1.325 personer og plads til næsten 4.000 passagerer.



MSC Cruises er ét af Europas største krydstogtsrederier. Foreløbig har MSC ti skibe.





Læs mere fra Take Offs udsendte medarbejder i januar.


Skrevet af