Flyflåden suppleres med 11 fly med plads til 189 i modsætning til flådens nuværende fly, der har plads til 148
”Anskaffelsen af de nye, større fly åbner nye muligheder for os. Med de nye fly kan vi flyve længere distancer, og dermed se os om efter nye, interessante ruter”, siger adm. direktør Bjørn Kjos.
Norwegian Air Shuttle ASA anskaffer 11 nye fly af typen Boeing 737-800 HGW med Winglets, hedder det i en pressemeddelelse fra lavprisselskabet.
De 11 fly bliver leveret over en tre-årsperiode fra 2008 til 2010. I dag har flyselskabet 22 Boeing 737-300 fly. 737-800 har 189 sæder, mod 737-300, der har 148 sæder.
”Det betyder, at vi kan transportere flere passagerer pr flyvning, og og flyene giver os samtidig en besparelse på op mod 20% brændstof pr. sæde i forhold til dagens fly”, siger Bjørn Kjos
Syv av flyene, som giver mulighed for in-flight entertainment, skal leveres allerede næste år, mens der kommer yderligere tre i 2009 og et i 2010.