- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Airbus rykker rundt på direktørerne

Airbus-ejeren EADS gør op med den flerårige strategi med at have to mand i direktørstolen. Tyskeren Tom Enders rejser sig, mens franskmanden Louis Gallois sætter sig bedre til rette, fortæller Børsen.

Investorerne har i flere år kritiseret EADS’ dobbeltbesatte-direktørpost, der er et levn af betingelserne fra den store fusion i 2000 mellem franske og tyske ejere af Airbus om at selskabet skulle have en direktør fra hvert af landene.



Også i betyrelsen har selskabets være præget af, at have både en tysk og en fransk formand. Her bliver tyske Ruediger Grube siddende, mens franske Arnaurd Lagardere træder tilbage.



Mens 63-årige Louis Gallois bliver adm. direktør for EADS, bliver 48-årige Tom Enders direktør for Airbus, hvor han bliver den femte leder på bare to år efter massive problemer med at få kæmpejumoboen A380 færdig til tiden.



EADS er ejet 15 pct. af den franske stat, og det var da også Nicolas Sarkozy, der i dag kunne fortælle om strategiskiftet efter et møde Angela Merkel.






Skrevet af