- STANDBY.DK - https://standby.dk -

I biffen med sine hurtigste gæster

Charterbureauet Apollo uddeler 1.500 biografbilletter til de gæster, som først booker deres sommerferie. To uger før premieren på den hidtil dyreste danske film, skal de se ”Flammen & Citronen” om danske frihedskæmpere.

Apollo tilbyder i samarbejde med EuropAssistance Rejseforsikring, at kunder der bookede deres sommerrejse tidligt, nu kan komme i biografen og se den nye danske film, ”Flammen & Citronen” – som først får premiere sidst i marts.



Apollos gæster skal se filmen ved særarrangementer i Århus og København – i København, fortæller filmens instruktør, Ole Christian Madsen, om arbejdet med filmen.



Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt har hovedrollerne i den ca. 50 mio. kr. dyre film – som baserer sin handling på autentiske hændelser fra modstandsbevægelsens i Danmark under 2. Verdenskrig.



De 1.500 Apollo-gæster får besked direkte fra Apollo om den forestående biftur.



Flammen & Citronen foregår i 1944 i det besatte København og handler om modstandsfolkene ”Flammen” (i virkeligheden Bent Faurschou-Hviid og spillet i filmen af Thure Lindhardt) og ”Citronen” (i virkeligheden Jørgen Haagen Schmith – og spillet i filmen af Mads Mikkelsen). De var medstiftere af modstandsgruppen Holger Danske.



Filmen er optaget i København, Prag og Berlins Babelsberg-studier.


Skrevet af