- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Premiere på DVD om krydstogt

BVTravel Group, moderselskab for Bella Vista Travel og How2cruise, har udsendt en ny DVD med en gennemgang af 14 krydstogtrederier

Den nye DVD ’The Cruising Life’ udsendes gratis til BVTravel Groups kunder, som her via en simpel menu kan vælge mellem de 14 rederier og alle segmenter er forsynet med danske undertekster.  

”Det er første gang man i Danmark ser denne form for elektronisk krydstogt brochure”, siger Jesper Boas Smith, ejer og direktør for BVTravel Group.

”Den er et ideelt supplement til både internet og traditionelle brochurer. Bortset fra selv at være på et krydstogt, kan man ganske enkelt ikke få et bedre indblik i hvad de enkelte rederier står for”.

Produktchef for Bella Vista Travel, Jesper Kiil:
”Krydstogt branchen er i hastig udvikling. Man får altid mere for pengene når man vælger en krydstogtferie, men der er større og større forskel mellem de enkelte rederier. Med The Cruising Life kan man få et bedre indtryk af livet ombord, uanset om man er interesseret i Queen Mary 2 og et transatlantiske cruise, eller alternativt et Ultra Deluxe Cruise ombord på et af Silversea’s skibe”.

Helle Johansen, produktchef i How2cruise:
”Efter en familie havde set den, var de ikke længere i tvivl om, at de skulle sejle med Holland America Line. Det er ideelt at man nu kan man sidde hjemme i sin egen stue og få betydelig mere information og indblik, end hvad man kan læse på internettet eller i en gammeldags brochure”.

Der er informationer om Silversea, Seabourn, Seadream Yacht Club, Regent Seven Seas Cruises, TheWorld, Hapag-Lloyd Cruises, SeaCloud Cruises, Oceania Cruises, Cunard Line, Holland America Line, Princess Cruises, MSC Cruises, Fred Olsen Cruises & Amadeus Waterways.

Skrevet af