- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Gult kort til Tyrkiet

Udenrigsministeriet opdaterer sin hjemmeside på en søndag, og det markerer de nye tider - men også et gult kort til Tyrkiet.

Det er i sig selv en god nyhed, at Udenrigsministeriet nu også opdaterer sin hjemmeside i weekenden. En direkte følge af kritikken i forbindelse med tsunamien i Thailand i julen.



I går fik Tyrkiet endnu engang det gule kort, ment som en alvorlig advarsel efter bombesprængningerne i Kusadasi- området, hvor mange danske chartergæster befinder sig. Ingen er heldigvis kommet noget til.



Til gengæld får Tyrkiet det gule kort. Det er den med, at man bør udvise den største agtpågivenhed, især ved ophold på steder, hvor mange mennesker befinder sig.



Det betyder, at man ikke kan afbestille sin rejse og få hele prisen godtgjort. I modsætning til en bemærkning om “at al rejse til området frarådes”, hvilket er ensbetydende med et rødt kort, som for eksempel eksisterer den dag i dag til Bali.

Skrevet af