- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Atter fly mellem Danmark og Israel

Til sommer åbner israelsk flyselskab mellem København og Tel Aviv. Dansk rejsebureau som sælger rejser til Israel fik angrebet sin hjemmeside.

Konflikten i Gaza blev forleden også mærket i Tikva Travel i jyske Hvidsten. Her har Mette Hvid Hansen i tre år drevet sit eget rejsebureau, som årligt sender op mod 800 gæster til Israel.



Og mens Tikva Travels hjemmeside normalt har 30-40 besøgende om dagen, blev siden angrebet lige efter israelerne mellem jul og nytår begyndte angrebene i Gaza. ”Den dag kom der på ganske kort tid 20.000 hits på vores hjemmeside, så den nærmest blev lagt ned,” siger Mette Hvid Hansen til Take Off.



Omvendt kan hun glæde sig over, at israelske Arkia Airlines i denne uge meddelte, at det atter vil have en sommerrute mellem København og Tel Aviv. Det bliver til en ugentlig flyvning fra 6. juni til sidst i august.



Tikva Travel blev sidste år registreret i Rejsegarantifonden og kan dermed pakke egne rejser til bl.a. Israel – og hjælper gerne kolleger i rejsebranchen.



Det hebraiske ord ”tikva” betyder i øvrigt ”håbet.”





HB


Skrevet af