- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS åbner Stockholm-Bangkok

Lancerer direkte rute til oktober


SAS åbner til efteråret en ny direkte forbindelse mellem Stockholm og Bangkok. Ruten, der flyves tre gange ugentligt, bliver betjent med en Airbus A340, og skal supplere selskabets eksisterende rute til Bangkok fra København.

”Bangkok er en af de mest betydelige storbyer i Asien, og er meget attraktiv for såvel forretningsrejsende som for ferierejsende. Vores kunder har efterspurgt flere forbindelser til Bangkok, og vi er mget glade for at kunne imødekomme denne efterspørgsel” siger Lars Sandahl, SAS International.

Den nye Bangkok-rute ud af Stockholm skal tiltrække passagerer fra såvel Sverige som Norge, og er tidsmæssigt indpasset, så den matcher forbindelser til og fra Oslo bedst muligt. Ruten får ikke konsekvenser for den eksisterende Bangkok-rute, SAS har ud af København.

Bangkok-flyet er udstyret med en række fordele, der giver ekstra komfort til de rejsende på alle tre klasser. Således er SAS Business Sleepers integreret på Business Class, og også på Economy Ekstra og turistklasse har flyselskabet søgt at opgradere servicestandarden for at forbedre flyveoplevelsen for passagererne, hedder det i en pressemeddelelse.

Skrevet af