- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Easyjet laver milliardinvestering i Spanien

Easyjet har åbnet ny base i Madrids lufthavn – og forventer i år to millioner passagerer på 18 ruter fra Madrid - tre indenrigsruter, tretten europæiske og to til Nordafrika.

Fire nye Airbus A319 har fra denne måned base i Madrid Lufthavn. Den indledende investering på 170 millioner euro giver 150 jobs for piloter og kabinepersonale hos Easyjet.



Spanien er et af Easyjets hurtigst voksende markeder. Sidste år åbnede lavprisselskabet 13 nye ruter til og fra Spanien og selskabet har bebudet yderligere 13 ruter til og fra Spanien fra i år.

I øjeblikket har Easyjet 79 ruter fra 12 spanske lufthavne, og Spanien udgør nu 29 % af Easyjets netværk.



I år flyver Easyjet ni millioner passagerer til og fra Spanien, heraf to millioner via Madrid.

Easyjet bringer årligt fire millioner turister til Spanien, hvor de bruger 3,3 milliarder euro, oplyser selskabet.



Easyjet havde samlet sidste år 33,5 millioner passagerer, mens spanske Iberia havde 28 millioner.

Skrevet af