- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Austrian afviser at være til salg

Lufthansa har fået OK til at opsuge Swiss. Det har sagt gang i rygter om at også Austrian Airlines skal indrulleres i Lufthansa. Men det er ikke tilfældet, forsikrer Austrians danske koncernchef.

Vagn Sørensen afviste rygterne ved at sige, at den østrigske stat, der har 40% af aktierne i Austrian, ikke har planer om at sælge samt at Lufthansa ingen interesse har i at købe et mindre flyselskab, der allerede er medlem af samme alliance, Star.



Vagn Sørensen sagde til den østrigske radioavis, at Austrian er anderledes end Swiss ved at have en klart defineret strategi om betjening af Østeuropa, Fjernøsten, bl.a. Australien, samt Mellemøsten – mens



Swiss forsøger sig med et globalt netværk uden specialisering.



Men, tilføjede Vagn Sørensen, aftalen mellem Lufthansa og Swiss er en påmindelse om, skriver Reuters, at Austrian har brug for støtte til at forbedre sine flyruter, barbere sine omkostninger fra Wiens lufthavn og reducere den politiske indflydelse.

Skrevet af