- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Iberia dropper provisionen

Fra 1. juli fjerner også Iberia i Norden kommissionen på de nuværende 7% og går til 0%. Det spanske flyselskab bliver dermed det første fra en alliance udenfor Star, som følger SAS, der fra årsskiftet sammen med Star-partnerne Austrian Airlines og Lufthansa nulstillede provisionen. Det samme gjorde Icelandair pga. det tætte samarbejde med SAS. ”Vi ...

Fra 1. juli fjerner også Iberia i Norden kommissionen på de nuværende 7% og går til 0%. Det spanske flyselskab bliver dermed det første fra en alliance udenfor Star, som følger SAS, der fra årsskiftet sammen med Star-partnerne Austrian Airlines og Lufthansa nulstillede provisionen. Det samme gjorde Icelandair pga. det tætte samarbejde med SAS.



”Vi skal spare – og vi skal matche SAS,” siger chefen for Iberia i Norden, Charlotte Højsteen, til Take Off.




Iberia tager også skridtet fordi det og andre flyselskaber kan risikere, at lovlig kreative rejsebureauer udskriver flybilletter på fx. Iberia-dokumenter for at tjene ekstra. Der er ikke eksempler på dette, understreger Iberia-chefen.




Men det kan lade sig gøre med en interline-aftale, hvor to flyselskaber accepterer fx. hinandens fuldpris-billetter. Hvis en passager flyver fra København til Barcelona med SAS på udturen og Iberia på hjemturen, kan billetten udskrives på et rent Iberia-dokument, hvorfor Iberia så betaler kommission af begge strækninger – selvom SAS ikke mere giver kommission…



Maersk Air og Iberia venter i øvrigt forsat på den endelige underskrift på deres planlagte codeshare på Maersk Airs nye rute mellem København og Barcelona.




”Jeg ved endnu ikke, hvad Maersk Air vil gøre med provision,” siger Charlotte Højsteen. Iberia, der er med i Oneworld-alliancen, meddelte mellem jul og nytår sin beslutning om at droppe provisionen til bl.a. DRF.

Skrevet af