- STANDBY.DK - https://standby.dk -

50 år med Boeing B737

LUFTFART: Det er i denne tid 50 år siden, verdens i dag mest udbredte passagerfly havde sin jomfruflyvning. Boeing har siden leveret 9.400 eksemplarer – og har bestillinger på yderligere 4.500.

LUFTFART: Det er i denne tid 50 år siden, verdens i dag mest udbredte passagerfly havde sin jomfruflyvning. Boeing har siden leveret 9.400 eksemplarer – og har bestillinger på yderligere 4.500.

Boeing havde 9. april 1967 april første testflyvning med en Boeing 737. Boeing-kaptajnen var Brien Wygle, der to år senere var styrmand på Boeings første B747-flyvning.

”For 50 år siden håbede vi bare, at vores nye B737 kunne sælge nok eksemplarer til at give overskud,” siger i dag 92-årige Brien Wygle til avisen Seattle Times.

Boeing B737 endte med at blive verdens mest sælgende passagerfly. Der er foreløbig leveret over 9.400 eksemplarer – og der er ordrer på yderligere over 4.500 B737. Den seneste version af B737 er ”MAX”.

B737 skrues i dag sammen på samlefabrikken i Renton ved Seattle. Der skal i år samles 47 B737 om måneden og op til 52 fra næste år.

I dag er verdens største operator af B737 det amerikanske flyselskab, Southwest Airlines, der har 700 eksemplarer af typen.

Lufthansa sagde sidste efterår farvel til en arbejdshest – i flere versioner – gennem næsten 50 år. Gennem årene har Lufthansa haft 5,5 mio. flyvninger med B737, der i dag er afløst af Airbus A320-familien.

Lufthansa blev i 1967 søsætningskunde med 22 eksemplarer af den første version af typen, B737-100.

Lufthansas B737-100 flåde nåede at være på vingerne i 643.048 timer og gennemføre 836.446 starter og landinger inden typen blev udfaset i 1982.

Ifølge ATW.com har Lufthansa i næsten 50 år haft i alt 157 Boeing 737, bl.a. B737-100, 200, 300, 400 og 500. Da Lufthansa havde flest, i 1990’erne, havde det 120 B737. I alt har B737 gennemført tæt på 5,5 mio. flyvninger for Lufthansa.

Boeing B737 forventes om nogle år at være oppe på ca. 60 om måneden – altså næsten et nyt fly hver 12. time.

SAS var i 1998 søsætningskunde for Boeing 737-600.​