- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tyrkiet mister millioner fra danske turister

Pga. Muhammed-krisen er antallet af danske turister i Tyrkiet i år faldet en femtedel. Tyrkerne taber dermed ca. 325 mio. kr.

Mens 123.000 danskere i første halvdel af 2005 rejste til Tyrkiet, fik landet i samme periode i år kun besøg af 99.000 danskere, viser nye tal fra den tyrkiske ambassade – et fald på 19 %. Fortsætter tendensen, må tyrkerne i år vinke farvel til 325 mio. turistkroner.



”Alle havde forventet et godt år for Tyrkiet, men så kom Muhammed-krisen,” forklarer Birthe Madsen, adm. direktør i Star Tour ifølge Jyllands-Posten.

Star Tour har i år solgt ca. 40 % af sine rejser til Tyrkiet med rabat mod normalt 15 %. Alligevel måtte selskabet reducere årets program med 3.000 rejser.



Nedgangen mærkes også hos konkurrenten, MyTravel, der står bag Spies, Ving og Tjæreborg.



”Når sommeren er slut, har vi solgt ca. 50 % mindre til Tyrkiet, end vi plejer,” siger salgs- og marketingdirektør Jan Vendelbo, der tillige er formand for RID, foreningen af Rejsearrangører i Danmark.

Skrevet af