- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Højt at flyve – dybt at falde

17 af verdens 500 største selskaber har enorme underskud, skriver CNN Money i følge norske Aftenposten. Delta Air Lines ligger tæt på toppen og TUI er også med

Blandt de 17 tabsgivende selskaber ligger Ford Motor klart på 1. pladsen, mens Vodaphone følger lige efter. På tredjepladsen kommer Delta Air Lines, som netop er kommet ud på det frie marked efter lang tids beskyttelse af betalingsstandsning.

Det er angiveligt de høje oliepriser og fortsat lave passagertal, som bliver ved med at plage Delta. Flyselskabet måtte gå i betalingsstandsning sidste år med et underskud på 37 milliarder kr.  

Selskabet har klaret sig bedre i første kvartal i år, med et underskud på beskedne 780 mio. kr..

Endnu et selskab i rejsebranchen er med på listen. På en 7.-plads finder man Star Tours tyske ejer TUI som tabte lige så meget som Coca Cola sidste år, nemlig seks milliarder kr., men underskudet i rejsegiganten skyldes først og fremmest omkostninger i forbindelse med opkøb, fusioner og omstrukturering.

Skrevet af