- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ekstra flyafgift på gevirer

Det konkurstruede Frontier Airlines har fundet nye veje at tjene penge på som kompensation for stigende oliepriser.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad flyselskaberne kan finde på for at opkræve ekstra afgifter. Det seneste påfund kommer fra Frontier Airlines med base i Colorado. Selskabet har været i betalingsstandsning, chapter 11, siden april.



Nu vil Frontier opkræve 100 dollar for gevirer, der sendes med som flybagage. Det kræver rent faktisk, at man er i jagtsæsonen, og at man har været i stand til at nedlægge et eller flere stykker vildt.



“Det er da ikke bare os. I jagtsæsonen er der andre flyselskaber, som har et særligt gevirtillæg. Vi har mange jægere som vore kunder, ” siger en talskvinde fra flyselskabet.



For at det nu ikke bare det skal være jægere det går ud over har selskabet også vedtaget at opkræve 25 dollar for andet stk. bagage, sløjfe børnerabatten og forhøje prisen med 10 dollar for børn, der rejser alene.

Skrevet af