- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kapitalfonde byder på nødlidende Alitalia

Et forventet tab på 380 mio. euro har ikke taget pippet fra internationale fonde, mens flyselskaberne holder sig pænt tilbage.

Det er en kendt sag, at Alitalia er nødlidende. Oven i købet endnu mere nødlidende end oprindeligt antaget. Med en fordobling af underskuddet. Den indlysende grund som branchen længe har vidst: Strejker og problemer med at skære medarbejderstaben til. Samt stærke fagforeninger.



Herudover naturligvis brændstofpriserne, konkurrence med lavprisselskaber og svag ledelse.



Da fristen for bud på 30 procent af selskabet i går aftes udløb var det endelig antal tilbud ikke opgivet. Men et par kapitalfonde har oplyst, at de har meldt sig. Det gælder Management & Capital fra Italien samt en amerikansk gruppe. Derimod ser det ud til, at Air France/ KLM har trukket følehornene til sig igen.



Selv siger Alitalia, at der er penge til at fortsætte driften et års tid endnu. Men, det tvivler iagttagere i Italien på. – Nu venter man på en officiel udmelding.

Skrevet af