Jetstar Asia, der ejes af australske Qantas, starter rute mellem Bangalore i Sydindien og Singapore
Bangalore vurderes især at være interessant på grund af byens popularitet blandt softwareudviklere, og der arbejder tusinder af mennesker med programmering og vedligeholdelse af websider i området.
Jetstar Asia planlægger fem ugentlige returflyvninger mellem Bangalore og Singapore, og vil indlede flyvningerne inden udgangen af oktober måned i år. Antallet af rejsende fra Indien til Singapore steg i første halvdel af i år med ca. 22 pct. til små 288.000 passagerer.
(Børsen d. 26.09.2005)