- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bungyjump fra berømt bro

Auckland, New Zealands største by, bliver fra foråret hjemsted for verdens første bungy jump-spring fra en havnebro – nemlig den berømte Auckland Harbour Bridge. Bag planerne står selveste AJ Hackett Bungy, der udviklede elastikspringet som det kendes i dag. I forvejen har AJ Hackett fire springsteder i Queenstown på New Zealands sydø samt udenfor Cairns ...

Auckland, New Zealands største by, bliver fra foråret hjemsted for verdens første bungy jump-spring fra en havnebro – nemlig den berømte Auckland Harbour Bridge. Bag planerne står selveste AJ Hackett Bungy, der udviklede elastikspringet som det kendes i dag. I forvejen har AJ Hackett fire springsteder i Queenstown på New Zealands sydø samt udenfor Cairns i Australien.



Springet i Auckland bliver dog kun på 40 meter – ca. 100 meter mindre end AJ’s største i Queenstown. Her begyndte det hele ved Kawarau-broen, hvis faciliteterne nu udvides for ca. 15 mio. DKK.



I forvejen er der mulighed for en brovandring på Auckland Harbour Bridge stålstruktur, hvilket vi tidligere har omtalt i Take Off. AJ Hackett Bungy er med i firmaet Auckland Bridge Climb. Brovandringen er inspireret af den same på Sydneys Harbour Bridge – så mon ikke der også kommer bungyjump fra den berømte bro i Australien.




Alene hos AJ Hackett som er den største udbyder af elastikspring i New Zealand, springer 55.000 personer hvert år. Prisen for springet i Auckland bliver 125 NZ$, ca. 500 DKK.




Skrevet af