Den amerikanske flyproducent ser ud til at forbedre sidste års rekord for antal solgte fly
I følge Reuters solgte Boeing i andet kvartal 228 fly, hvilket bragte årets samlede antal ordrer op på 544. Halvvejs inde i året ser flyselskabet således ud til at bryde rekorden fra 2006 på 1.044 solgte fly.
Konkurrenten Airbus modtog under Paris Air Show 425 nye ordrer og havde indtil da solgt 201 fly, hvilket bringer selskabets halvårstotal op på 626.
Dermed er der udsigt til tæt løb mellem de to rivaler. I 2006 genvandt Boeing titlen som verdens største flyproducent målt på antallet af solgte fly, og med de foreløbige tal har Boeing brug for et nye rekordår og lidt til for nok engang at sikre sig førstepladsen.