- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Albatros sejler videre ved Grønland

Albatros Travel får aftale med de nye ejere af skibet Sarpik Ittuk om sejlads ved Grønland om sommeren foreløbig til og med 2009.

Sarpik Ittuk skal sejle for Albatros ved Grønland om sommeren. Albatros forventer primært at sælge produktet i Danmark i 2007 med mulighed for at tiltrække flere fra udlandet fra 2008, gerne via Air Greenlands kommende USA-rute til Baltimore ved Washington DC.



”Grønland fra søsiden er den bedste måde at opleve vores fantastiske land på,” siger Albatros’ direktør for Grønlands-aktiviteter, Niels Kreutzmann, og fortsætter:



”Vi har nu mulighed for at tilbyde vores kunder et godt krydstogtsprodukt i Grønland. Vi er allerede langt med salget for 2007, primært solgt i Danmark. Vi er desværre for sent ude til at tiltrække gæster fra de udenlandske markeder i 2007, fordi rejsebrochurer for 2007 allerede er trykt i USA, Tyskland, England osv.”



”Men vi har forventninger til, at vi fra år 2008 kan tiltrække mange gæster fra udlandet. Med Sarpik har vi et skib stort nok til, at der kan komme økonomi på alle afgange,” siger han.



På pressemøde forleden sagde Albatros’ adm. direktør og eneejer, Søren Rasmussen, Albatros er, at det for 12 mio. kr. om året ti år frem har chartret det grønlandske skib med 46 kahytter.

Skrevet af