- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Boeing skærer ned, men mindre end ventet

Den populære 737 model er fortsat så efterspurgt, at produktionen kan bevares, men for de store langdistancefly er det anderledes. -"Vore kunder er i nød," siger flyfabrikkernes præsident.

Flere skeptikere har været ude med spådomme om, at amerikanske Boeing i Seattle ville skære hele 35 procent i produktionen. Det dementerede selskabets præsident Scot Carson forleden. “Det bliver højst 10 procent, ” sagde han.



Den populære udgave af den økonomiske 737-800 er så efterspurgt, at produktionen fortsætter uændret. Til gengæld skæres produktionen af 777 ned fra syv til fem om måneden.



Nedgangen i den langtrækkende trafik hos flyselskaberne slår også igennem hos Boeing, som har opgivet planerne om at øge produktionen af jumboen 747-8 og 767 indtil videre.

Skrevet af