- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Seneste rejsetendens – valuta for pengene

Apollo konkluderer, at all-inclusive-konceptet på charterferier er mere populært end nogensinde.



Alt skal være inkluderet i rejsens pris, når danskerne rejser på sommerferie. Det er konklusionen på Apollos undersøgelse af, hvor stor popularitet all-inclusive konceptet nyder blandt Apollos egne gæster.



På tre år er andelen af gæster, der booker en all-inclusive-pakke hos Apollo, steget fra 2 % til mere end 15 % af Apollos totale oplæg. Hvad gælder bookingerne for den kommende vinter, er tallet på nuværende tidspunkt hele 25 %.



”Danskerne ønsker mere end nogensinde ’value for money’ på rejsen. Det er i særdeleshed børnefamilierne, der foretrækker all-inclusive. Således er der tydelige indikationer på, at all-inclusive slår meget markant igennem på både sommerens og vinterens købemønster ”, siger Jan Lockhart, adm. dir. i Apollo.



”Jeg er sikker på, at den begyndende lavkonjunktur, prisstigninger på olie og benzin og det deraf følgende fald i nogle danskeres råderum gør, at det at få meget for pengene på en ferie er blevet helt essentielt.



Man vil ikke gå på kompromis med det at rejse, men man vil til gengæld sikre sig, at rejsen ikke bliver dyrere end budgetteret. Her er det, at all-inclusive modellen er en god ferieform, fordi alt så at sige er betalt inden rejsens begyndelse. Der er ingen som helst tvivl om, at all-inclusive bliver meget attraktivt for danskerne de kommende år”, konstaterer Jan Lockhart.

Skrevet af