En analyse foretaget af A&B Analyse i Odense for Take Off viser, at flertallet accepterer de nye sikkerhedsregler i europæiske lufthavne .og anser det for fornuftigt, at EU forhandler på vegne af de 25 lande.
Selv om eksperter er begyndt at tvivle på om det overhovedet er nødvendigt med forbud af så vidtrækkende omfang, som der gik i gang mandag 6. nov. – er læbestift for eksempel farlig ? – har flertallet af de 788 danskere, som vi har spurgt i dagene op til ikrafttrædelsen, accepteret de nye regler. Det fremgår af en meningsmåling i det ny Take Off, som er på vej ud til læserne.
Til spørgsmålet om det er ok med forbud mod vandflasker og væsker på fly siger 65 procent ja, 29 procent nej, mens seks procent svarer ved ikke. Der er forskel på kvinder og mænd i den forbindelse. Kvinderne er de mest positive, selv om det må formodes, at de bruger mere kosmetik end mændene
Der er heller ikke den store skepsis over for EU, som den part, der forhandler. Her siger 67 procent, at der er i orden, mens 25 procent er imod.
Læs de mere detaljerede tal, blandt andet om jyderne kontra københavnernes indstilling. Her er syv procent forskel i opfattelsen.
Samtidig spørger en leder i Take Off om det alt sammen er nødvendigt i overskriften: Årets julegaveide, plastpose med lynlås.