- STANDBY.DK - https://standby.dk -

New York er sikreste storby i USA

Fra at være kriminalitetens hovedsæde er byen nu blevet den mest sikre, og det glæder både borgmesteren og byens gæster.

Uniform Crime Report for 2004 taler et tydeligt sprog. Kriminaliteten i New York er faldet med fire procent i forhold til året før mod et generelt fald i USA på blot 1,5 procent. I år ser det ud til et yderligere fald på 14 procent. Endelig er faldet på hele 20 procent siden 2001.

“Vort mål har ikke været blot at gøre New York til Amerikas mindst kriminelle by, men at gøre den endnu mere sikker at færdes i,” siger borgmester Bloomberg. “Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget til at holde kriminaliteten nede, ikke mindst set i lyset af terrortruslen. Det er også et kæmpe plus for markedsføringen af vores by over for turisterne. Når de føler sig sikre og kan færdes frit, kommer de gerne igen,” fortsætter han.

Ud af 240 amerikanske byer med over 100.000 indbyggere, som rapporterer om kriminalitet, er New York placeret som nr. 22. Men ud af de 25 største byer i Amerika, er New York nu den mest sikre, ifølge den seneste statistik.

Skrevet af