- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bookingamatør kom til den forkerte by

Mange rejsende leger "det lille rejsebureau." Ikke altid med succes, forleden ville en argentinsk kvinde til australske Sydney - hun endte ca. 15.000 km. fra sit mål...

Det berømte operahus, Harbour Bridge og den imponerende havn. Sydney måtte opleves. Sådan tænkte Monique Rozanes Torres Aguero hjemme i Buenos Aires.

Hun satte sig til computeren og bookede flybilletter til den lange rejse til Australiens berømteste by.



Men først da hun i canadiske Halifax stod på et lille propelfly, der skulle bringe hende sidste etape til Sydney, begyndte hun at fatte mistanke. I stedet for Sydney i Australien, havde hun booket billet til den tidligere

kul- og stålværksby Sydney i Nova Scotia i Canada…



Men hun besluttede at blive i “den anden” Sydney og få det bedste ud af den anderledes ferie, skriver Rejseliv.dk



Også 2002 fjumrede to britiske turister med deres selvbooking – og kom også her til Sydney på den canadiske østkyst, frem for Sydney i Australien.

Skrevet af