- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air France hopper med på brændstoftillæg

Rækken af flyselskaber, der lægger et særligt brændstoftillæg på billetterne bliver længere dag for dag. Nu er også Air France hoppet med på vognen og introducerer fra i morgen et tillæg på tre Euro pr. flyvning. Men i modsætning til de fleste andre flyselskaber sætter Air france også en grænse for, hvor længe man vil ...

Rækken af flyselskaber, der lægger et særligt brændstoftillæg på billetterne bliver længere dag for dag. Nu er også Air France hoppet med på vognen og introducerer fra i morgen et tillæg på tre Euro pr. flyvning.


Men i modsætning til de fleste andre flyselskaber sætter Air france også en grænse for, hvor længe man vil opretholde pristillægget. Når prisen på en tønde råolie således har været højest 30 USD i 30 dage i træk, bortfalder tillægget, forklarer flyselskabet. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på kommer til at ske i den nærmeste fremtid: Mandag steg olieprisen til rekordhøje 41,85 USD pr. tønde, og det store flertal af analytikere er enige om, at vi endnu ikke har set toppen af oliepriserne i denne omgang.


Air France aflægger i øvrigt sit sidste årsregnskab før fusionen med KLM her til morgen, inden børsmarkederne åbner.

Skrevet af