Ny britisk lovgivning vil blive udnyttet af de store fra Las Vegas.
I løbet af kort tid vil den britiske regering, ifølge Berlingske Tidende, modernisere lovgivningen om kasinodrift, hvor man i dag skal have været medlem af en klub i 24 timer for at måtte spille. Loven giver også muligheder for at bygge kasinoer stort set hvor som helst. I dag er der 122 britiske kasinoer efter klubsystemet. I løbet af få år ventes tallet at stige til 200 kasinoer i det nye regi.
Allerede nu meddeler Ceasars og MGM Mirage om byggeplaner af bl.a. et kæmpe kasino i forbindelse med det ny Wembley Stadion i London. Det ny stadion og center med hotel er beregnet til 3,6 milliarder danske kroner.