- STANDBY.DK - https://standby.dk -

BTI Nordic afviser Take Off-artikel

Per Markussen, BTI Nordics country manager i Danmark, bestrider oplysninger i november-udgaven af Take Off om, at BTI søgte bid af Danmarks største rejsekontrakt.

På de gule nyhedssider i det nye Take Off omtales den danske stats nye aftale fra årsskiftet med tre erhvervsrejsebureauer. Take Off noterer at sorteper endte hos de bureauer som deltog i udbudsrunden, men som ikke fik del af kontrakten.

Artiklen har udøst denne kommentar fra BTI’s chef for Danmark, Per Markussen (SKI er en forkortelse for Statens & Kommunernes Indkøbs Service):



”Jeg har som sædvanligt læst det nyeste nummer af Take Off med stor interesse og kan endnu en gang konstatere, at bladet har fået et godt fagligt og spændende indhold. Imidlertid føler jeg anledning til at kommentere “Ved deadline-” artiklen om SKI-aftalens udfald.



Når man spiller Sorteper har man selv sagt ja til at deltage og så tager man risikoen for at trække Sorteper-kortet. I SKI-udbuddet har BTI valgt ikke at deltage i selve udbudsrunden og er således ikke blevet

Sorteper.



Vi har med baggrund i den kendsgerning, at de væsentligste volumenkunder i Staten allerede havde gennemført selvstændige udbudsrunder, vurderet, at

disse store kunders valg var styrende for hvilke rejsebureauer der vil blive valgt til SKI-aftalen. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at f.eks. Udenrigsministeriet eller Folketinget ville ændre nyligt indgåede aftaler, hvis deres nyvalgte samarbejdspartner ikke var med i SKI-aftalen.



Resultatet af udbudsrunden bekræfter vel blot denne vurdering.



Hos BTI Nordic har vi ingen problemer med at erkende et nederlag til en anden dygtig konkurrent i markedet, men vi vil ikke beskyldes for at tabe, når vi har valgt slet ikke at deltage i kampen,” slutter Per Markussen fra BTI Nordic.

Skrevet af