- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt hotel uberørt af krise hos bygherre

Selv om byggefirmaet Sjælsø Gruppen er i store vanskeligheder, påvirker det ikke Crowne Plaza-hotellet i Ørestad. Hotellet er finansieret af private midler - og har økonomisk intet at gøre med Sjælsø Gruppen.

Opførelsen af det nye hotel Crowne Plaza i Copenhagen Towers med 366 værelser forløber planmæssigt. ”Hotellet har en sund økonomi og åbner som lovet 16. november. Forhåndsbookninger af hotelværelser og mødefaciliteter er lovende, vi er fx fuldstændig booket til FN’s klimatopmødet i december,” siger Allan L. Agerholm, adm. direktør for hotellet.



Crowne Plaza Copenhagen Towers opføres af Sjælsø Gruppen under ejerskab af SG Nord Holdings. Hotellet har intet med den anstrengte økonomi i Sjælsø Gruppen at gøre, oplyser Crowne Plaza.



”Sjælsø gør et flot arbejde med at skabe et hotelbyggeri af høj kvalitet og holder tidsplanen. Men deres og vores økonomi er skarpt adskilt, og økonomien bag Crowne Plaza er sund,” forsikrer Allan Agerholm.

Skrevet af