- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Atter tid til The O’Leary-show

Ryanairs farverige koncernchef, Michael O'Leary, holder i eftermiddag pressemøde i København.

Hvad Michael O’Leary denne gang vil underholde pressen med er endnu uvist… men Ryanair og Air Berlin er to af de selskaber, der endnu mangler at fortælle, hvad de eventuelt vil gøre i kølvandet på Sterlings konkurs.



Michael O’Leary havde sidste sommer også pressemøde i København. Dengang lovede han, at hvis Københavns Lufthavn gav de rette vilkår, vil Ryanair stationere op til otte fly, åbne 20 ruter og garantere 5 mio. passagerer om året.



Siden har Københavns Lufthavn præsenteret sin kommende lavpristerminal. Hvad Ryanair, som endnu ikke flyver på Københavns Lufthavn, siger til den, vil Michael O’Leary utvivlsomt udtale sig om på pressemødet i dag på Hilton Copenhagen Airport.



I øvrigt betyder Danmark passagermæssigt intet for Ryanair. Europas største lavprisselskab har ca. 58 mio. passagerer – kun lidt over én procent er fra danske ruter.



HB

Skrevet af