De ni danske rejsebureaukonkurser i fjor kostede Rejsegarantifonden ti gange så mange penge som de otte i 2001. Fondens årsrapport oplyser, at den i 2002 udbetalte 12,2 mio. DKK i forbindelse med konkurserne/lukningerne i 2002 mod 2,1 mio. kr. i 2001. Derfor fik fonden i fjor et underskud på ca. 1,4 mio. kr., men fondens ...
De ni danske rejsebureaukonkurser i fjor kostede Rejsegarantifonden ti gange så mange penge som de otte i 2001. Fondens årsrapport oplyser, at den i 2002 udbetalte 12,2 mio. DKK i forbindelse med konkurserne/lukningerne i 2002 mod 2,1 mio. kr. i 2001. Derfor fik fonden i fjor et underskud på ca. 1,4 mio. kr., men fondens egenkapital er ca. 75 mio. kr.
Der var ved udgangen af 2002 registreret 537 arrangører i fonden. Rejsearrangører skal ifølge lov om rejsegarantifond være registreret i fonden. Såfremt arrangøren går konkurs, får kunderne erstatning af fonden, hvis de har købt et rejsearrangement – en flybillet alene eller leje af en feriebolig alene er ikke et rejsearrangement. Kunderne kan hos fonden få oplyst, om en bestemt rejsearrangør er registreret i fonden, eller om det produkt, de påtænker at købe, er et rejsearrangement.
Oplysninger om de registrerede arrangører, om begrebet pakkerejse m.v. findes på fondens hjemmeside, rejsegarantifonden.dk sammen med andre oplysninger om fonden.