- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthavne for små til Airbus-fly

Airbus’ nye superjumbo A380 er med et vingefang på 78 meter for stort til at benytte mange lufthavne verden over.

Airbus’ nye superjumbo A380 er med et vingefang på 78 meter for stort til at benytte mange lufthavne verden over. I USA er der ifølge de amerikanske myndigheder kun fire lufthavne, som er i stand til at tage imod passagermodellen af A380’eren. Det drejer sig bl.a. om John F. Kennedy i New York, San Francisco, Los Angeles og Miami.
Airbus har selv adspurgt en række andre amerikanske lufthavne og forventer, at mange flere vil kunne håndtere A380 i 2011. Også på verdensplan er lufthavnene begyndt at forberede sig på gigantflyene. Bl.a. Heathrow i London (som bruger over 800 mio. dollars (4,59 mia. kr.) på renovering) – Charles de Gaulle i Paris, Changi i Singapore og Sydney i Australien har påbegyndt forberedelserne, men for mange lufthavne er den udbygning, som A380’erne kræver, forbundet med så store omkostninger, at de stadig tøver.
De nye A380-fly er specielt udset til at betjene de kommende vækstruter til Asien.
(Jyllands-Posten, 27/2)

Skrevet af