- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Reserveskib til Færøerne

Efter uheldet torsdag i sidste uge med den nye Færøfærge Norrøna, er dens forgænger med samme navn nu på vej fra København til Torshavn. Norrøna fik bl.a. en 10 meter lang flænge, da den under hårdt vejr søgte at komme til kaj i Torshavn. Uheldet gjorde flere eksperters bange forudanelser til virkelighed. Norrøna er så ...

Efter uheldet torsdag i sidste uge med den nye Færøfærge Norrøna, er dens forgænger med samme navn nu på vej fra København til Torshavn. Norrøna fik bl.a. en 10 meter lang flænge, da den under hårdt vejr søgte at komme til kaj i Torshavn.



Uheldet gjorde flere eksperters bange forudanelser til virkelighed. Norrøna er så stor, at der måtte bygges en ny kaj i Torshavn. Flere eksperter påpegede, at kajen er så dårligt placeret, at færgen kunne få problemer i dårligt vejr – præcis hvad der skete.



Det er uklart, hvad det vil koste at udbedre skaden og hvor længe det vil tage. Norrøna, der kostede 700 millioner, er så stor, at ikke et hvilket som helst værft kan reparere den. Nye Norrøna bliver efter det foreløbig oplyste ”lappet sammen” i Torshavn inden den sejler til et europæisk værft.



Norrøna-færgerne ejes af færøske Smyril Line, hvis nye flagskib blev sat i rute i april sidste år mellem Danmark, Norge, Shetlandsøerne, Færøerne og Island. Den nye kæmpefærge har plads til 50% flere passagerer (1.500 i alt) og næsten tre gange så mange biler (800 i alt) som den 25 år gamle forgænger, der nu atter i tjeneste.

Skrevet af