- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flytrafikken lammes af vejret

Lufthavene i Århus og i Ålborg er lukkede og i Kastrup er der flere aflysninger og forsinkelser.

SAS har aflyst 30 afgange på grund af vejret. Det skyldes blandt andet, ifølge pressechef i SAS jens Langergaard, at SAS har mange afgange til Århus og Ålborg, og at de to lufthavne er lukkede.

I Kastrup Lufthavn er der kun en enkelt bane åben, hvilket betyder, at kapaciteten er nedsat til omkring det halve i forhold til en varm sommerdag. I øjeblikket er der op til et par timers forsinkelser.

Mogens Kornbo, flyvepladschef i Kastrup Lufthavn, siger til Politiken, at det ikke så meget er sneen, der er problemet, men vindretningen. Han har svært ved at forudsige, hvornår situationen er normal igen. Men opfordrer passagerne til at tjekke situationen på tekst-tv eller på Lufthavnens hjemmeside.

Skrevet af