- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS åbner Nordens største kæde af “rejsebureauer” (opdateret)

Det nye SAS-initiativ lanceres i Norge fra årsskiftet. Her skal der sælges SAS-rejser gennem dagligvarebutikker, døgnkiokser og benzinstationer.
Det er endnu ikke afgjort, om SAS også lancerer Go i Danmark. SAS Danmarks salgsdirektør for leisure siger

SAS vil fra årsskiftet sælge flybilletter og charterrejser fra udvalgte kiosker, supermarkeder og tankstationer i Norge og Sverige, f.eks. 7-Eleven, Rema 1000 og Hydro Texaco, skriver Ritzau.

Planerne blev offentliggjort i dag, og det nye udspil, som får navnet Go, rulles i første omgang ud i Norge og Sverige. Det sker i samarbejde med den norske Reitan-gruppen, som bl.a. ejer Hydro Texaco.



Ifølge den svenske avis Dagens Næringsliv er målet 2.500 salgssteder over hele Skandinavien, og dermed skabes Nordens største rejsebureauvirksomhed.



Om de danske forbrugere præsenteres for Go ligger ikke fast. “SAS Danmark er ikke med i det første hug, men vi vil meget nøje følge det, som sker i Norge. Det kan sagtens være, at vi stiger på senere eller gør noget lignende i Danmark. I forvejen arbejder vi med at finde nye distributionskanaler,” siger pressechef i SAS Danmark, Jens Langergaard, til Ritzau.



SAS Danmarks salgsdirektør for leisure, Michael Binzer, siger:



“Vi ser Go som en udvikling, hvor rejser, der ikke kræver rådgivning, har udviklet sig til et ”fast moving consumer goods.” Vi sælger selv mange rejser på sas.dk og sas.surprice og SAS’ billige billetter bliver også opfanget af mange nettjenester, der giver kunderne overblik over priser og købsmuligheder. Men vi vil tage markedssituationen og agentleddets position i Danmark med i vore overvejelser, når vi ser om, og i givet fald hvornår, SAS Danmark udvider salgs- og distributionskanaler.”



Go skal ikke kun sælge flybilletter til SAS. GO vil også tilbyde pakkerejser indenfor kategorierne Go Sun & Beach, Go City Break, Go Active, Go Ski, Go Sport, Go Concerts, Go Family og Go Cruise, oplyser SAS.



British Airways havde indtil 2002 lavprisflyselskabet Go – som i 2002 blev solgt til Easyjet.



I øvrigt har SAS’ fungerende koncernchef, Gunnar Reitan, udover det fælles navn ikke noget med den norske Reitan-gruppe gruppe at gøre, som skal være med til at sælge Go SAS.

Skrevet af